Antallet af udenlandske studerende, der hæver den danske SU-støtte, er steget voldsomt de seneste år. Og det er blevet en særdeles god forretning for danske virksomheder. Morten Spiegelhauer afslører, hvordan virksomheder får udenlandske studerende til at arbejde for den halve løn eller helt gratis. Og i programmet konfronterer han de ansvarlige arbejdsgivere med den ulovlige metode, der sikrer virksomhederne gratis arbejdskraft for SU-midler.