Du kan blive det næste offer for identitetstyveri og ende som direktør for en virksomhed, du intet kender til. Som ufrivillig direktør er det dig, der har problemet, når fogeden banker på døren og kræver penge for ubetalte million-regninger. Virksomhederne med de falske direktører bruges blandt andet til kædesvindel. En form for økonomisk kriminalitet, som koster det danske samfund op mod tre milliarder kroner om året. Morten Spiegelhauer oprtrevler en række af selskaber i jagten på de bagmænd, som gemmer sig bag stråmænds-direktører og falske adresser.