Onkel Reje er parat til at opløse bandet, når det skal være så svært at blive rige og berømte. Men så ser Mormor noget i fjernsynet, der ændrer det hele - og Onkel Reje og Krølle må en tur ned til Palle Fehårs musikbutik i en fart. Dagen byder også på en blodtud og et møde med den firearmede politimand Betjent Bent Bentsen, der hader alt hvad der er heavy, især Onkel Reje.