Da Onkel Reje finder ud af, at Onkel Bum har opfundet en maskine, så man kan snakke med babyer inde i maven, bliver han nysgerrig. For mon babyen i hans egen mave er en pige eller dreng? Inde hos naboen har Didrik og Skidrik travlt med at finde på nye måder at tilintetgøre Onkel Reje på, og heldigvis bliver der hentet haveaffald i dag, så måske kan de slå to fluer med ét smæk.