I dette første afsnit leger Omsen og Momsen butik og synger "Moms På Lumomba" og barberer sig i sangen "Skæg".
Da di da di da.. TV-Avisen starter og Omsen og Momsen er igen alene på børneværelset da far og mor i aften skal have fest og gæster. Så skal der også danses og festes på børneværelset til sangene "Blå Hawaii" og "Turbo Tango"
Omsen og Momsen keder sig..og far og mor skal se gyserfilm på video. Der kan høres skrig indefra stuen når der danses til "Gys A Go Go" Tilsidst bliver det nu også for uhyggeligt for mor og far som kommer ind på børneværelset og synger "Nattens Ballongynge".
Magtsyge far råber og er sur, han vil have orden og ro - den store bamse bestemmer. Men Omsen og Momsen forklæder sig og nu er det dem der bestemmer. Der synges "Myggen Og Elefanten" og "Når Man Har Kvajet Sig".
Der er et madprogram i TV og Omsen og Momsen får "noget lækkert" grød serveret af far, men de vrænger på næsen til "Nuddenok". Bagefter trylles der gourmet mad frem til "Fem Kokkehuer".
Kroppen er vor bedste ven, vi må passe godt på den.. Far og mor skal i form på Omsen og Momsens træningsskole - den glødende gummisko. Der synges "Mosine Min Rose" og Trambolinen.