Kan et digt af H.C. Andersen gøre Mick Øgendahl berørt? Se med, når Øgendahl går i fodsporene på nationaldigterens utrolige rejse fra Odenses fattigkvarter til verdensberømmelse, og undervejs drømmer sig til fantasimøder med digteren. Opfandt H.C. Andersen virkelig det flettede julehjerte, og hvad handler "Den lille pige med svovlstikkerne" egentlig om? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Tove Ditlevsen gøre Mick Øgendahl klogere på tilværelsen? Tag med Øgendahl på en mystisk byvandring om Ditlevsens dramatiske liv fra en fattig baggårdsbarndom til et moderne kvindeliv med forliste ægteskaber og stofmisbrug. Kan Mick skrive et seriøst digt om smerte, og opføre det for en sal fuld af fremmede? Og hvordan blev Ditlevsen en så tidløs, at hun stadig hitter i dag? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Dan Túrell gøre Mick Øgendahl klogere på, hvad rigtig og forkert litteratur er? Følg med, når Øgendahl rejser til byen Vangede for at blive klogere på en af dansk litteraturs mest folkekære forfattere, der gjorde op med det finkulturelle og i stedet hyldede hverdagen. Kan Mick fremføre Túrell's største hit i et musikstudie, og er det virkelig rigtigt, at Túrell var besat af vampyrer? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Johannes V. Jensens sanselige sprog forføre Mick Øgendahl? Se med, når Øgendahl går i fodsporene på nobelpristageren, hvis roman "Kongens Fald" flere gange er kåret til den bedste danske roman nogensinde. Rejsen fører Mick til nordjyske Himmerland, underjordiske ruiner og bagsædet af en Nimbus-motorcykel med en fartglad Johannes V. Jensen bag styret. Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Herman Bang lære Mick Øgendahl at se øjeblikkets magi? Se med, når Øgendahl går i fodsporene på Bang, der revolutionerede dansk journalistik og litteratur med en visuel og realistisk skrivestil, der formåede at indfange øjeblikke og skæbner i få ord. Fra en kontroversiel debutroman, der blev forbudt, til et liv som forfulgt homoseksuel, Bang skabte skandale i datidens konservative samfund. Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Karen Blixen gøre Mick Øgendahl klogere på skæbnen? Se med, når Øgendahl går i fodsporene på den eventyrlystne Blixen fra en privilegeret barndom i Nordsjælland til et hårdt liv som kenyansk kaffefarmer, der endte i personlig tragedie med sygdom og kærlighedstab, men også blev afsættet for mesterværker som "Syv Fantastiske fortællinger" og "Den afrikanske farm". Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Var Leonora Christina's berømte bog "Jammers minde" skrevet af landsforræder eller en uskyldig prinsesse? Se med, når Mick Øgendahl går i fodsporene på kongedatterens utrolige rejse fra barnebrud til over 20 års fængsling i Blåtårn, og undervejs drømmer sig til fantasimøder med forfatteren. Er "Jammers minde" en banebrydende selvbiografi eller fiktion? Og var Leonora et offer eller manipulator? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Henrik Pontoppidan give Mick Øgendahl opskriften på lykke? Se med, når Øgendahl kaster sig over nobelpristagerens store roman "Lykke-Per", og undervejs drømmer sig til fantasimøder med ham. Mick møder også musikeren Michael Falch, der har brugt Pontoppidan som ledetråd igennem livet. Og passer det, Pontoppidan forvandlede sig fra ung ingeniør-studerende til forfatter, da han en nat strandede på et bjerg i Schweiz under en farlig snestorm? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Michael Strunge gøre Mick Øgendahl klogere på punk, poesi og livets hastighed? Se med, når Øgendahl bruger en storbynat sammen med en af 1980'ernes helt store generationsikoner, og havner til en mystisk punkkoncert med neonlys og ungdomsoprør. Hvordan kunne Strunge skrive 11 digtsamlinger på kun 8 år? Og hvad sker der med Mick, når han er vågen en hel nat med Strunge? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Hvordan kan en dansk forfatterinde, der har solgt millioner af bøger i Europa, være helt ukendt i Danmark i dag? Se med, når Mick Øgendahl går i fodsporene på forfatteren Karin Michaëlis fra opvæksten i 1870'ernes Randers til succesen som en af de mest læste forfattere i mellemkrigstidens Europa. Men hvorfor stjal hun som barn blomster på kirkegårde? Bandlyste nazisterne virkelig hendes bøger? Og gav hendes børnebøger om pigen Bibi Astrid Lindgren ideen til at skrive Pipi-bøgerne? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Jeppe Aakjær lære Mick Øgendahl, hvordan man ændrer samfundet med digte? Se med, når Øgendahl møder den livsglade jydske bondesøn, der blev politisk rebel efter et fængselsophold, og en af Danmarks største naturlyrikere. Hvorfor holder sangerinden Anne Dorte Michelsen og politikeren Dan Jørgensen af Aakjærs sange? Og lykkedes det virkelig Aakjær at ændre loven med en roman om tjenestefolks usle liv på landet? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.
Kan Halfdan Rasmussen lære Mick Øgendahl at rime på kartofler? Se med, når Øgendahl går på opdagelse i Halfdans folkekære børneunivers fra "Mariehønen Evigglad" til "Halfdans ABC", og undervejs drømmer sig til fantasimøder med forfatteren. Er det rigtigt, at Halfdan skrev sine første børnedigte af nød og ikke af lyst? Og havde han i virkeligheden en drøm om at skrive triste digte? Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.