Efter syv desperate døgn lykkes det den ene gruppe at finde den anden. Men mødet er ikke kun lettelse og lykke, for gruppen der bliver fundet, har klaret sig godt alene. Gruppen småskændes om arbejdsmoral og ledelse, men de har overskud. Den anden gruppe er i underskud, men taknemmelig, da de med fuld opbakning slæber sig hen til de andres lejr. I sammensmeltningen bliver forskellen på de to grupper tydelig, alle bliver presset til det yderste og situationen truer med at overskygge glæden ved at være forenet.