Ragnhild har meldt sin nevø til politiet. Hun er sikker på, at han har svindlet sig til en millionarv, som hun mener, hun skulle have arvet sammen med sine søskende. Nevøen er blevet gift med sin 40 år ældre onkel Poul - altså Ragnhilds bror. Ægteskabet, et testamente og en ægtepagt betyder, at nevøen arver alt efter Poul og slipper for at betale arveafgift. Imens politiet undersøger sagen, går Ragnhild og hendes niece, Anette, på jagt efter beviser. De er nemlig sikre på, at Poul var så dement, at han blev groft udnyttet af nevøen, og at Poul ikke anede, hvad han skrev under på.