All Seasons

Season 1

  • S01E01 Begyndelsen

    • May 5, 2022
    • Discovery+

    Medina har haft musik omkring sig lige siden sin barndom i Vejlby Vest i Aarhus N. og fik hurtig gang i sin karriere, da hun flyttede til Istedgade i København og mødte nogle musikproducere i den sandwichbutik, hun arbejdede i. ’Kun for Mig’ blev et kæmpe hit, også internationalt, og alle Medinas musikdrømme blev i raketfart til virkelighed. Men sammen med succesen fulgte også et hårdt arbejdspres og en presse, der først hyldede hende, men snart begynder at vise tænder.

  • S01E02 Er det prisen værd?

    • May 5, 2022
    • Discovery+

    Mens karrieren stadig buldrer derudad, føler Medina sig mere og mere chikaneret af pressen. Da hun bliver kæreste med Christopher, stikker det helt af og kulminerer i en episode i lufthavnen, hvor Medina overfalder en journalist. Hittet ’Grim’ skriver hun uden først selv at forstå, at det er en reaktion på alt det ubehagelige, hun har været igennem i pressen. ”The show must go on” – indtil det hele knækker.

  • S01E03 Kollapset

    • May 12, 2022
    • Discovery+

    Stress, angst og bombetrusler får Medina til at kollapse foran en fyldt Plæne i Tivoli. Men efter besvimelsen går hun på scenen igen, båret igennem af sine totalt dedikerede fans. De betyder sindssygt meget for hende. Desværre er der også en ganske lille promille, hvor fascinationen kammer over, og en fan bliver til stalker. Vi får historien om Medinas første stalker, og om hvordan hun aldrig kan føle sig sikker noget sted.

  • S01E04 Min Kærlighed

    • May 19, 2022
    • Discovery+

    Medina og Malo møder hinanden til et bryllup og der er hurtigt kærlighed i luften. Medina skriver ’Til den lyse morgen’ som handler om deres forelskelse. Lykken forstyrres af en ny stalker, som bryder ind i deres hus og ligger i deres seng, da de kommer hjem. Medina får ekstremt meget stress i kroppen og det truer det lille barn, som hun har i maven.

  • S01E05 Vejen ud af mørket

    • May 26, 2022
    • Discovery+

    Medina og Malo planlægger bryllup, og Medina er glad og gravid igen, men meget spændt på hvordan reaktionerne i pressen vil være. Hun prøver at passe ekstra meget på sig selv, så hun ikke aborterer igen. Medierne har nys om, at hun måske er gravid, men hvornår er det tid til at breake det?

  • S01E06 Deja vu til frygten

    • June 2, 2022
    • Discovery+

    Mens Medinas mave vokser, spøger stalkeren stadig. Politiet gør deres bedste for at stoppe hende, men det er svært. Medina har angst når hun optræder. Hun gør hvad hun kan for at modarbejde angsten – og går bl.a. til en healer og kører i metro med Helle Thorning Schmidt! Ligesom hun også overlader det til andre at holde øje med stalkerens henvendelser, mens hun forsigtigt viser sin voksende mave frem og bruger energi på alle de andre projekter, hun også har ved siden af musikken. Og en lillesøster, som de færreste har hørt om før.

  • S01E07 Større end os

    • June 9, 2022
    • Discovery+

    Vi møder Medinas otte år yngre lillesøster Michala, som lider af svær psykisk sygdom, og vi forstår hvordan Medina altid har været der og passer på hende i stor grad. Det er noget, der har præget familien igennem mange år. Søsterens sygdom skaber en ny sang i Medina, ’Lige bange’, som hun dog ikke er klar til at synge offentligt endnu. Medina optræder fortsat, nu med struttende mave.

  • S01E08 Roen i mit hjerte

    • June 16, 2022
    • Discovery+

    Medina og Malo bliver forældre til en dreng og de flytter i hus. Medina opfører sangen til sin søster i ’Aftenshowet’ - ikke uden tårer, men det gør ikke noget, ligesom nogle anmelderes fortsatte negative ord heller ikke længere gør lige så ondt. Hun står stærkere nu, end hun gjorde tidligere, selvom mange ting stadig er svære. Medina hædres med endnu en pris og publikum jubler videre i glad og begejstret danserus.