Midt på Fredericias gågade ligger græske Restaurant Athene, som ejes af Georgios Mitilenios, der selv står i køkkenet. Bo Bech kommer for at hjælpe Georgios, så Restaurant Athene igen kan blive et sted fredericianerne har lyst til at spise. Men det går hurtigt op for Bo, at Georgios ikke kan lave mad, og at han har mistet troen på andre mennesker. Alligevel går rygterne i Fredericia, at nu sker der endelig noget godt i Restaurant Athene. Men så løber det græske temperament af med Georgios, som begynder at smide med øser og knive.