I første program undersøger Omar Protestantismen. Danmarks statsreligion. Følg med til møder med indre mission, bibelland og præster, der ikke vil vie homoseksuelle i kirkerne og er imod aborter. Find ud af om protestanterne selv kan grine af deres religion eller om det ender med at der bliver brændt ambassader af efter dette show og at missionen mislykkes.
I andet program undersøger Omar Asatroen. Den yngste og ældste religion i Danmark. Følg med til unikke optagelser af ofringsritualer ved midvinterblot og mød hekse, mjød og selvdøde ulv. Find ud af om de Asatroende selv kan grine af deres religion eller om det ender med, at der bliver brændt ambassader af efter dette show og at missionen mislykkes
I tredje program undersøger komikeren Omar Marzouk om man kan lave sjov med jødedommen og der er særlige udfordringer, da forholdet mellem muslimer og jøder ikke er det bedste. Omar får som den første araber lov til at besøge synagogen i Krystalgade, komme med til Hannukka og undersøger Koshermad. Men vil jøderne grine af hans jokes om dem, og hvad må man gøre grin med i jødedommen uden at ende med en enkeltbillet til Gaza? Det er grænseland, men hvor går grænsen for jøderne?
I fjerde program undersøger komikeren Omar Marzouk, hvor grænserne går for buddismen. Hvad må man lave grin med? Og kan man overhovedet få buddister til at grine? Følg med til møder med Lakha Lama, en tibetansk åndelig leder med 100.000 tibetanere under sig, der giver danske kvinder fingeren. Find ud af om buddister selv kan grine af deres religion, eller om det ender med, at der bliver brændt ambassader af efter dette show, og om missionen mislykkes.
Omar vil i femte program forsøge at finde ud af, om katolikker overhovedet kan se det sjove i flere pædofilijokes, om alt kan redes hvis bare man råber Ave Maria. Han skal blandt andet tale med en konverteret præstedatter, der tidligere var protestant, mødes med en katolsk præst, som først hørte kaldet i en sen alder, og så skal han tale med en søster, fra Søstrene af det Dyrebare Blod - Det lyder måske som noget fra Harry Potter, men det er ren alvor, når komikeren ender i skriftestolen.
Gud hun er kvinde! Hinduisterne har 333 millioner guder, og en af dem er en kvinde. Hun bor i Brande i sit helt eget tempel, som Omar Marzouk besøger i dette program i håb om at gennemskue hvad, der er hellige køer for hinduer, og hvad de kan se det sjove i. For at komme en tand tættere på humoren i verdens ældste religion, må Omar også gå undercover som Hare Krishna på Strøget i København. Men er det nok til at forene så mange guder med grin? Eller vil Omar fejle, når han lægger sig ud med over 1 milliard menneskers tro?
I dette program er der mere på spil for komiker Omar Marzouk, end der har været i de andre program. Her skal han nemlig forsøge at få humor til at være i stue med sin egen tro - islam. Han taler med den troende Maria, der med egne ord "Jo ligner et telt", spiller fodbold med en flok teenagedrenge, der fortæller ham, hvor deres grænser går for profeten og humor, og så skal en Iman guide Omar, så det hele ikke ender i flere afbrændte ambassader. Men vil Omar overhovedet være muslim inden programmet er omme, eller er det karrieren som komiker, der får en ende? Eller lykkes det faktisk, at finde selvironien frem i et kønsopdelt publikum af troende muslimer? Og hvordan forklarer man Islam i en animation, når man hverken må tegne Allah eller profeten??
Igennem de syv seneste programmer af Grin med Gud, har Omar hver onsdag givet Frank Hvam skylden for Muhammed-krisen og sat sin egen tro og karriere på spil, i kampen for at få humor og Gud til at være i stue sammen. Men er missionen lykkes? I det sidste program i serien, vender vi tilbage til de religiøse overhoveder - Nu er det deres tur til at konfrontere Omar. Og så opsøger Omar tre mennesker med hver deres holdning til Gud, ytringsfrihed og humor: Komiker Frank Hvam, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert og formand for Ateistisk Selskab Jacob Heidelberg. Men vil Hvam vedkende sig sin skyld i Muhammed-krisen, kan Falbert få øje på andre guder end ytringsfriheden og er ateisme ikke bare endnu en trosretning?
