Lene Beier får besøg af den sjællandske landmand Anders, og han har taget Inge-Lise med, som han valgte at invitere med på romantisk weekend. De fortæller om, hvordan det var at være med i 'Landmand søger kærlighed', og selvfølgelig om, hvordan det går med kærligheden imellem dem i dag. Den musikalske landmand Niels lægger også vejen forbi den gamle kro sammen med den pige, han valgte at invitere med på romantisk weekend. Der bliver selvfølgelig ikke holdt igen med grineflippene, når Lene Beier disker op med det ene sjove fraklip efter det andet.