Esben og Peter rammer Mexico City med 100 km/t og går i denne første episode all in på pinatas (hvor Esben straks øjner en god forretningsmulighed), store drinks, sejlture og meget store bæltespænder og hatte. Tingene går dog ikke helt som planlagt, Esben er nødt til at forlade Peter og drage alene afsted på eventyr.
Efter at have prøvet mexicansk wrestling på egen krop, er det nu blevet tid for drengene til at læne sig tilbage i sædet og opleve en ægte Lucha Libre fight night i Mexicos største wrestling arena. Esben får også fingrene i nogle meget specielle lokale delikatesser.
Hvor meget mad kan man egentlig spise i et madprogram? Og hvordan kan det være, at en af verdens bedste celebrity kokke har Mexico City som favorit mad by? I en sand Tour de Force kaster Esben og Peter sig ud i en dag, hvor det ene måltid tager det andet. Resultatet er i bogstaveligste forstand en ordentlig mavepuster.
Eventyret i storbyen Mexico City er slut. Turen går sydpå til Mexicos jungle. Peter begynder så småt at fortryde at han ikke var med hos lægen til kursus i slangemodgift. Alligevel får han sagt ja til et tilbud om at besøge en grotte, der ligger dybt inde i urskoven.
Esben og Peter skal opleve det spirituelle Mexico. De har sat en maya shaman i stævne for at prøve en Temezcal – en traditionel svedhytte ude midt i junglen. Der bliver sunget, bedt, svedt og deres skepsis over for det spirituelle bliver sat på prøve. Efterfølgende går turen videre til Mexicos kulinariske hovedstad Oaxaca.
Esben og Peter har lejet et hus i surfbyen Sayulita. En fisketur på Stillehavet udvikler sig helt anderledes, end de havde regnet med. Drengene beslutter de sig for at prøve den sagnomspundne drik Ayahuasca, men kroppene skal først finjusteres med en omgang yoga og især Esben finder ud af, hvor lidt smidig, han rent faktisk er.