DR3 undersøger livet blandt danske lesbiske i fire programmer. Første afsnit handler det om det store øjeblik, når man fortæller omverdenen, at man er lesbisk. Anne Sofie på 22 år har ikke fortalt sine allernærmeste veninder, at hun er lesbisk. Vi er med, når hun har inviteret dem til middag og har noget vigtigt at fortælle dem. Kirstine på 35 år har brudt med sin mand, efter hun i en sen alder er sprunget ud. Nu er hun klar til at blive introduceret til andre lesbiske.