Professoren er kommet til kastellet, der ligger midt i København. Her vil han fortælle om soldaterlivet i 1600-tallet. Men han bliver forstyrret af en sær biolog, der er på jagt efter en sjælden mus, Circus Artistimus. Samtidig advarer han professoren om at holde sig langt væk fra fængslet på Kastellet. Her sad der nemlig en pirat som fange. Han går nu igen som et spøgelse. Professoren tror naturligvis ikke på den slags pjat, men skytsengelen har fået en ide. Hun vil lokke professoren ind i fængslet, så han kan møde piratens genfærd og forstå, at der er mere mellem himmel og jord.