Peter Lund Madsen fortæller historien om vores mærkelige menneskehjerne. Denne episode handler om søvn. Peter var engang hjerneforsker med speciale i søvn. Vi rekonstruerer en af Peters gamle forsøgsopstillinger, hvor hjernebølgerne fra en sovende person bliver vist på en skærm, så vi kan følge den sovendes rejse ind i drømmeverdenen. I løbet af udsendelsen svarer vi på følgende spørgsmål. Hvorfor skal vi sove? Hvor meget skal vi sove? Hvordan sover vi? Hvad skal vi gøre for at falde i søvn? Hvad sker der i kroppen og hjernen i de forskellige søvnstadier? Hvad ved vi om, hvorfor vi sover? Og så genoplever vi både et mareridt og en fantastisk drøm, som Peter en gang drømte.