Hammerslag er taget til Nordjylland, hvor vært, Tina Müller tager os med inden for i to villaer fra 70'erne. Eksperterne Lena Schmüser og Jacob Carlsson er oppe imod Mira Lie Nielsen og Christian Torp, når turen først går til Hjørring, hvor prisen skal gættes på en arkitekttegnet og original 70'er-tidslomme. Herefter går turen til Øster Hornum syd for Aalborg, hvor eksperterne imponeres af en renoveret villa bygget i flere niveauer og som gemmer på en tidstypisk 70'er-detalje i kælderen.