I sæsonens første program tager Hammerslag til Aarhus-området, hvor vært, Tina Müller, inviterer indenfor i to nybyggede villaer. Christian Torp og Mira Lie Nielsen kæmper mod Lars Lyng & Kristine Virén, når prisen først skal gættes på en arkitekttegnet gulstensvilla fra 2016, der ligger i attraktive Risskov nær både skov og strand. Dernæst går turen til et nybygger-område i Skødstrup, hvor der skal gættes pris på en to-plans-villa fra 2017, der både gemmer på skjulte rum og en betagende udsigt.