Hammerslag starter aftenens program lige midt i Grenå, hvor hold øst og vest skal gætte prisen på et charmerende gammelt byhus fra 1895. Herefter går turen vestpå til satellitbyen Assentoft lidt udenfor Randers, hvor vært Christian Degn ud over husoplysninger også kan byde ind med randrusiansk dialektservice. Aftenen sluttes af i et "rigtigt" sommerhus med havudsigt fra terrassen og en charmerende gammeldags alkove i stuen - et sommerhus, som især én af mæglerne falder pladask for.