Kvadratmeterne er billige langt fra de store byer. Og det tiltrækker en helt ny tysk køberskare i grænselandet. Sofie Østergaard inviterer indenfor i to boliger, der begge ligger ganske tæt på den tyske grænse. Eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen dyster mod Lars Lyng og Kristine Virén, når der skal gættes pris på en historisk villa i Møgeltønder, der er købt af en tysk mand. Konkurrencen afgøres i den lille Landsby Hosby, bare ni kilometer fra grænsen, hvor prisen skal gættes på et idyllisk, stråtækt hus, der også er blevet købt af tyskere.