Kan man, og skal man, tilgive utroskab? Gitte har kun en gang været utro, og der tog hun konsekvensen og gik fra sin mand, til gengæld har hun flere gange oplevet, hvordan det er at være den, partneren er utro i mod - og det har været svært at tilgive. Det var det også for Hanne, da hendes mand Lars' telefon laver et uheldigt lommeopkald til hende, mens han er sammen med sin elskerinde. Hvorefter han meddeler Hanne, at han vil skilles, for han er forelsket i elskerinden og drømmer om et nyt liv sammen med hende. Den dag i dag kæmper Lars stadig for at blive tilgivet af Hanne. Laila fandt efter 10 års ægteskab ud af, at hendes mand havde været utro i alle årene, utallige gange og med utallige forskellige kvinder. Peter Mygind og Gitte er private venner og derfor er det ekstra intimt, når Peter fortæller om at leve med dødsangst efter flere år med livsfarlig sygdom, som der ingen medicinsk forklaring er på.