Eksperimentet går nu ind i sin sidste fase, og imens nogle par slikker sårene hver for sig, venter der for andre den helt store beslutning om ægteskab eller skilsmisse. Anders og Sebastian fejrer Sebastians 30-års fødselsdag. Mikael lægger kortene på bordet i et rørende brev til Melissa. Steen håber at opleve Mettes festlige side inden beslutningsdagen. Og imens Benny og Tanja endelig skal mødes igen, får Patrick en vild erkendelse om forholdet til Olivia, som han er nødt til at reagere på.