Bryllupsrejsen i Gift ved første Blik er på vej ind i sin sidste fase og nu begynder det alvorlige spørgsmål at melde sig: Hvor skal parrene bo? Og hvordan skal de indrette deres kommende hverdag sammen? Det er tid til at indgå de første kompromisser i deres ægteskab. Jonna og Carsten skal vælge om de vil afprøve livet i hans bofælleskab eller om de vil satse på tosomheden på hendes nedlagte landsted. Og for Christina og Michael handler det om at få praktikken i deres hverdag til at glide så godt som muligt.