Der skal skrives et nyt kapitel i eventyret på floden. De næste tre dage står deltagerne ansigt til ansigt med de hidtil største af Coloradoflodens rapids. Særligt mødet med Hance Rapid bliver en hård og våd omgang. Ved dagens lejr byder naturen på flere udfordringer. Kraftige vindstød og sandstorm gør det ekstra vigtigt at finde læ for natten bag Grand Canyons kæmpe klipper. Dagen efter, og inden rapids-kampen fortsætter, deler Thor postkort ud, så alle deltagerne kan sende en kærlig tanke hjem til civilisationen.