Det er dagen derpå i luksusvillaen, og efter Marks kaotiske ankomst, skal der snakkes ud på kryds og tværs mellem singlerne og ex'erne. René er nervøs for, om Tessie har lavet noget med Mark - og det samme er Marks ex, Mathilde. De andre drenge er til gengæld bare trætte af, at pigerne ikke rigtig gider dem, men det kan en klosterfest måske lave om på, hvis pigerne ellers går med til at klæde sig ud som bundløse nonner? Under festen blander tabletten sig imidlertid, for det er allerede blevet tid til at sende den første ex hjem fra Grækenland.