Amerikansk dokumentarfilm fra 2011. (Erasing Hate) I 16 år var Bryon Widner en dybt racistisk, fordrukken og voldelig skinhead med ansigt, hals og hænder dækket med truende racistiske tatoveringer, der viste, at han var villig til at dø for den hvide race. I 2009 påbegyndte han en række omfattende og smertefulde laserbehandlinger, der skulle fjerne tatoveringerne. Men fjernelsen af tatoveringerne var kun det ydre tegn på en indre forvandling. Instruktøren Bill Brummel skildrer de racistiske skinheads hadefulde verden, men også det håb, der ligger i Bryons kamp for at flygte fra et liv i afhængighed, chauvinisme og had.