Peter Lundin er dømt for at have dræbt fire mennesker. Han startede med sin mor i USA og sluttede med sin kæreste Marianne Pedersen og hendes to sønner i Rødovre. Men har Lundin i virkeligheden flere liv på samvittigheden? Advokat Peter Secher dykker ned i sagen og finder fire uopklarede drab i USA, som i uhyggelig grad minder om historier, Peter Lundin har fortalt til en nu afdød cellekammerat.