Marcel Lychau Hansen – bedre kendt som Amagermanden - er en af de værste serieforbrydere i nyere, dansk historie. To drab og seks voldtægter har udløst en dom på livsvarigt fængsel. Men er Amagermandens synderegister i virkeligheden endnu længere? Sammen med den tidligere betjent Sebastian Richelsen dykker advokat Peter Secher ned i en verden af uopklarede voldtægter og kvindemord i og omkring Amagermandens hjemmebane, København.