Nu træder deltagerne for første gang ind i de mørklagte køkkener - og spændingen er til at tage og føle på! Opgaven lyder på en klassisk julesmåkage. Men det er dog ikke helt så nemt, som det lyder, for med synssansen sat ud af spil er det svært for deltagerne at lokalisere de helt rigtige ingredienser. Hvordan mon kagerne ser ud, når lyset endelig tændes, og hvad siger Liv til de seks holds første forsøg på bagning i mørke?
Marcipan spiller en stor rolle i denne omgang af Det Sorte Kageshow. Smagssansen kommer på prøve, for blandt ingredienserne gemmer sig både chilimarcipan og saltmarcipan! Som om det ikke var nok, får deltagerne også brug for deres følesans, når de I mørket skal lokalisere den rigtige pulverfarve til kagerne. Da lyset tændes, skal Liv vurdere deltagernes kreationer, og ét hold må desværre forlade konkurrencen.
Luciadag nærmer sig, og det går ikke ubemærket hen i Det Sorte Kageshow. Deltagerne får dog ikke fornøjelsen af en lysfest. Tværtimod befinder de sig endnu engang i et bælgravende mørkt køkken, hvor de nu skal prøve kræfter med en gærdej. Mens deltagerne gør deres bedste for at sikre sig en plads i næste program, står drillenissen Sælma klar med nye overraskelser.
I fjerde episode af Det Sorte Kageshow skal deltagerne bage en kage, hvor et af de mest julede krydderier spiller en stor rolle. For første gang stilles der store krav til både pynt og finish, og deltagerne må bruge al deres kreativitet og præcision. Men som altid er drillenissen Sælma klar med nye udfordringer undervejs. Når lyset tændes, skal Liv vurdere kagerne, og desværre må ét hold forlade konkurrencen.
Kreativitet og tegnefærdigheder spiller en stor rolle, når de tre tilbageværende hold kaster sig ud i endnu en omgang julebagning i mørke. Og deres evner i mørket bliver virkelig sat på prøve, når de også skal prøve kræfter med Det Sorte Kageshows helt eget Tegn og gæt. Hvordan klarer deltagerne de kunstneriske udfordringer, og hvem formår at bage og pynte de mest imponerende julekager?
Det er blevet tid til semifinale i Det Sorte Kageshow, og deltagerne er tættere på sejren end nogensinde! Der er stort fokus på samarbejde, for hvis man skal vinde, kræver det, at man arbejder godt sammen med sin holdkammerat. Alle hold har derfor arbejdet på at forbedre deres samarbejdsevner frem mod semifinalen, og nu skal de virkelig bevise, hvad de kan. Bageudfordringen tager udgangspunkt i juleaftens dessert, nemlig Risalamande, men med et spændende twist.
Det er blevet finaletid i Det Sorte Kageshow og det er altså nu, at holdenes samarbejdsevner skal stå sin prøve, hvis de vil vinde det eftertragtede trofæ. Bageudfordringen er den sværeste hidtil, og deltagerne får brug for alt, hvad de har lært for at komme i mål - og som en ekstra udfordring får de besøg i køkkenerne af nogen, de kender rigtig godt. Men hvem holder fokus og får bagt den allerbedste finalekage? Det er nu, det hele skal afgøres!