Så blev det 4. søndag i advent og dermed sidste gang, hvor Anna Lin og Mette Bluhme Rieck slår dørene op til det magiske juleværksted. I bagehjørnet viser Emil Obel og Tobias Hamann, hvordan man med marcipan, chokolade og nougat kan skabe ren magi og krea-eksperten Johanne Kohlmetz vil vise, hvor let man kan lave sine helt egne flotte og personlige rystekugler og udenfor er Micki Cheng og Gorm Wisweh klar til at lave vidunderlige flæskesteg-sliders med sovs og chokoladebarer 'Rocky roads' med hjemmelavede skumfiduser og den hemmelige julemand og tryllekunstneren Anders Lilleøre gæster værkstedet og så hjælper Maria Lucia med at synge julen ind.