Livet var hårdt. Og kort. Dengang de fleste danskere var bønder og sled og slæbte ude på markerne eller i de bitte små bondestuer. Op til 90 procent af befolkningen levede af og med jorden, og for en fæstebonde var året delt op i helt faste rutiner og ritualer. Dikteret af naturen og herremanden. Bonden var tvunget til at betale skat til kongen, arbejde gratis 200 dage om året og så var han ovenikøbet ringeagtet af alle. Tænk bare på Ludvig Holbergs 'Jeppe på Bjerget'. Liv Thomsen fortæller i seks programmer de danske bønders historie - om deres arbejde, deres gårde, deres hverdage og fester.
Den danske revolution. Det kalder man de forandringer, der indtræffer i sidste halvdel af 1700 tallet. Her bliver bønderne sat fri, sat i skole og sat uden for det ældgamle landsbyfælleskab. Landbrugsreformerne ændrer Danmark radikalt. Bonden ejer nu sin gård, bondegårdene rykker ud på markerne, og kløverplanter og bøgetræer dukker op i landskabet. Liv Thomsen fortæller om en periode af bøndernes historie, hvor man sprænger de lænker, der har holdt en stor del af befolkningen fanget i århundreder.
Heden er eksotisk og skræmmende. Og meget udansk. Men faktisk er 18 procent af Danmark dækket af hede og moser i 1780. Jorden er så ufrugtbar, at hedebønderne må leve af lyngen, bierne og husdyrene. Samt de berømte jydepotter og uldstrømper. Alligevel er de ofte bedre økonomisk stillet end resten af landets bønder, for vestjyden er stærk og sej og udnytter alle muligheder. I løbet af 1800 tallet opdyrkes heden, og folkemindeforskere drager ud for at indsamle sange, eventyr og genstande. Hedebonden er nu en uddøende race og kommer på museum.
Bonden bliver landmand i 1800 tallet. Han og fruen kommer på højskole og læser bøger og aviser. De er jævnligt i købstaden for at købe alle de nye varer, de bygger stuehuset ud og får brændekomfur og kødhakker. Landmændene skaber Foreningsdanmark og organiserer sig i andelsbevægelsen, hvilket er en rigtig god forretning. Liv Thomsen fortæller om en unik periode af danmarkshistorien, hvor vi for alvor begynder at eksportere bacon og smør til udlandet, og hvor landbruget bliver en reel magtfaktor.
Sult, kummerformer, tidlig død. Ikke alle på landet nyder godt af udviklingen i sidste halvdel af 1800 tallet. Faktisk opstår der et decideret landproletariat, hvor titusinder af familier hutler sig gennem tilværelsen - uden egen jord og dyr. Mange ender på fattiggården eller hospitalet, og kløften mellem gårdejere og husmænd vokser og vokser. Kunstnerne begynder at beskrive elendighederne på landet og politikerne indser, at man er nødt til at vende udviklingen. Husmandsbevægelsen stiftes, og fra 1900 tallet indføres en lang række reformer.
Der er så yndigt ude på landet. I hvert fald indtil landbruget bliver mekaniseret og effektiviseret. Op til 1950erne er det stadig almindeligt med mange generationer under samme tag på den firlængede bondegård. Der er et hav af heste på markerne, og de fleste steder er det stadig pigerne, der malker køerne, og karlene, der hakker, spreder, slåer, tærsker og muger ud. Men så kommer maskinerne. Fra den første Fergusontraktor til vore dages højteknologi sker der en kolossal forandring med dansk landbrug. På den ene side er der storproducenterne, som møder stor modstand i (by)befolkningen. På den anden side er der bonderøvene, som optræder som helte i prime-time.