Første besøg gælder Danmarks største swingerklub, hvor ægtepar, kærestepar og singler dyrker sex på kryds og tværs. Selv om tv-værten ikke selv skal "swinge" i klubben, får han brudt nogle grænser, da han, kun iført underbukser, taler med medlemmerne, hjælper med at spritte af, fjerner kondomer og opdager, hvad hullerne i væggene bruges til. Bubber har svært ved at forstå, at man kan dele sin kone med andre mænd og bliver noget forbløffet, da han bliver konfronteret med et par, der dyrker sex med andre par.