I lære som stjernekok Mange danskere betaler gerne tusindvis af kroner for at spise på landets dyreste restauranter. Bubber har dog aldrig forstået det med dyre gourmet-restauranter, og han har aldrig kunne få sig selv til at betale så mange penge for mad. Nu skal han selv i lære som Michelin-kok på stjerne-restauranten AOC. Er det egentlig kunst, når Michelin-kokkene går til gryderne? Eller er det kejserens nye klæder? Bubber forsøger at forvandle biksemad til Michelin-mad.