Selvom Bubber har jødisk baggrund, så har han altid ment, det var dumt at lade sit liv begrænse i religionens navn. Men nu har han fået unik adgang til Danmarks mest ortodokse familie, der lever efter et skrapt regelsæt. Der er en masse ting de ikke må, og en masse ting de skal huske at gøre. Hvor langt er de villige til at gå i Guds navn? Hvad får de ud af at være så ekstreme i deres tro? Og hvordan kan man i en moderne tid leve efter regler, der er flere tusind år gamle?