Næsten et år er gået, siden Lene og Anders kastede sig ud i at bygge drømmehuset sammen. Udfordringer og forsinkelser har stået i kø, men nu er der endelig lys forude. Med fliser, farver og masser af knofedt tager drømmehuset form - og sikke et hus! For Lene og Anders er ingen detalje uden betydning, og med deres fælles kreativitet og sans for de unikke løsninger indretter de sammen hele familiens drømmehjem.