Nikki møder barndomsvennen Ade, som nu arbejder som jurist. De to er meget forskellige, men der er alligevel kemi i luften. Nogle ret så eksplicitte DM's med en anden fyr ender i de helt forkerte hænder, og Nikki går i panik.
Ade inviterer Nikki ud, men daten ender et totalt uventet sted, både fysisk og følelsesmæssigt. Nikkis far holder 50-års fødselsdag, men midt i afrikansk dans og peanutbuttersovs kommer Nikkis fortrængte frustrationer op til overfladen.
Nikki fortryder en dum beslutning og opsøger Ade, men det går ikke helt som planlagt. Samtidig kommer Nikkis psykiske issues frem i lyset, og Pascal og Gaia må trøste hende med livsvisdom og joints. Et besøg hos mor overrasker Nikki på flere planer.