Asta prøver at være sød. Hvis nu jeg var sød i stedet for at være sur, så ville far og mor måske igen lægge mærke til mig, tænker Asta. Og måske elsker jeg alligevel min lillebror? Så Asta går tur i haven med bølle i barnevognen og er meget, meget sød. Lige indtil... Ja, hun kommer altså til at glemme Bølle et lille øjeblik. Mor bliver vred og så kan det hele også være ligemeget!