Vær med til en helt særlig aften, når vi sammen skal gense og genopleve årets vigtigste og mest mindeværdige øjeblikke. Vi ser tilbage på et vildt 2022, og mon ikke at hele følelsesregistret kommer i spil? Glæd dig til at møde blandt andre Jonas Vingegaard, Cecilie Uttrup, Matilde Kimer og Svend Brinkmann. Live-musikken fra scenen i Koncertsalen bliver leveret af DR's Børnekor, Oh Land, Baest, Andreas Odbjerg, Stine Bramsen og Malte Ebert. Værter: Stéphanie Surrugue og Kåre Quist.