I fire sommertemaer rejser tv-journalisten Anders Agger og tv-kokken Anne Hjernøe på ferie med de nye danskere. Tilbage til Vietnam, Iran, Tyrkiet og Bosnien. Tilbage til rødderne og til alt det de forlod: Familien, kærligheden og maden. Denne gang rejser Anne og Anders med den 31-årige Mirza Cirkinagic tilbage til hans hjemland, Bosnien-Hercegovina på 20-året for krigens afslutning. Mirza tager Anne og Anders med til Sarajevo, og op til onklens hytte i bjergene, hvor familien inviterer til traditionel middag med lam og pattegris på spid og stærkt krydrede simreretter. Mirza og hans kæreste tager dem også med til kystbyen Dubrovnik i Kroatien, hvor de skal planlægge deres bryllup.