Amalie og Peter skal ud på en skole og holde foredrag for eleverne om, hvordan det er at være kendt. Men Amalie vil meget hellere snave med Peter på lærerværelset end at forberede sig på, hvad hun skal fortælle om sit liv, og tavsheden bliver en smule pinlig, da hun stiller sig op på scenen foran eleverne.
Rejsen til Hollywoood venter lige om hjørnet. Amalie og Peter beslutter sig for, at de vil i form til turen, og de mødes derfor med fitnesstræneren Henrik. Amalie får sig noget af en overraskelse, da hun kommer op på vægten, og selvom hun er ved at få et ildebefindende på løbebåndet, er hun fast besluttet på, at hun nok skal få styr på formerne. Men inden Amalies store drøm om at komme til Hollywood kan gå i opfyldelse, skal hun løse nogle opgaver for onkel Sebastian. For at gøre sig fortjent til rejsen som Sebastian vil give hende, skal Amalie blandt andet holde en tale for de mange mennesker, som deltager i Sebastians store pokerturnering. Lige inden hun skal holde sin tale bliver Amalie meget nervøs for at kludre i ordene, og hun får en peptalk af sin kusine. Som Amalie forklarer: ”Min kusine siger, at jeg bare skal gøre det kort og mutant”. Efter talen går pokerturneri igen i gang. Amalie ender med at slå nogle af de bedste pokerspillere ud, og hun lever fuldt ud op til onkel Sebastians forventninger. Forude venter nu kun én ting – Hollywood. Men det er ikke så simpelt for Peter, som ikke har en ren straffeattest, og derfor er usikker på, om han overhovedet kan få en tilladelse til at rejse med ind i USA.