Amalie og mor Lotte har været til møde med Amalies advokat. Politiet, der har sigtet Amalie for falsk vidneforklaring i forbindelse med Peters voldssag, ønsker at køre en sag mod Amalie. I værste fald risikerer hun at komme i fængsel, og mor Lotte, som ellers har prøvet at holde sig på afstand, beslutter efter den nedslående nyhed, at hun vil stå ved Amalies side hele vejen, men de kan ikke gøre så meget andet end, at vente og se hvad der sker, for der kan gå lang tid, før at sagen kommer for retten. Mor Lotte tager på ferie og Amalie, der er frontfigur for onkel Sebastians pokerportal, kaster sig ud i sin første pokerturnering. Til at starte med er Amalie ikke helt sikker på, hvad poker overhovedet er for noget: "man kan vist stemme hinanden hjem eller såadan noget" forklarer hun, men det går op for Amalie, at poker ikke kun er for de kloge. I Hørsholm står livet stille - i hvert fald hvis man spørger Amalie. Hun har en masse store tanker om, hvad hun vil med sit liv, og hun beslutter, der skal ske noget. Derfor aftaler hun med en fotograf at få taget billeder på en strand, men det viser sig, at fotografen har nogle mere nøgne billeder i tankerne end Amalie havde forestillet sig.