Amalie og Charlotte har travlt med at pakke sommertøj og stiletter til "Fangerne på Fortet", men selvom Amalie har accepteret, at hun skal være på hold med mor, er hun meget skeptisk overfor, om Charlotte kan håndtere opgaven. Og det går da heller ikke helt efter planen, da de to damer bliver sat sammen om at løse en opgave på det gamle, sydfranske fort. Hjemme igen tager Charlotte sine rynker op til revision, og hun beslutter at få glattet dem ud og få lavet nye læber ved samme lejlighed. Men Amalie er stor modstander af moderens planer. Amalie har dog også andre ting at spekulere over. Paradise-kæresten Peter spøger stadig i Amalies liv, og de to turtelduer beslutter sig for at tage på en romantisk tur til Sunny Beach for at få afklaret, om de skal være kærester eller om deres veje skal skilles.