Kampen om en plads i finalen er actionpacked og højspændt til sidste tone, når aftenens deltagere skal bevise deres værd foran holdkaptajn Joey og de 100 dommere! 51-årige Liv har licens til at dræbe - dog med sin stemme - og blæser både vært Christopher Læssøe og hele dommerpanelet omkuld med en James Bond-klassiker. Coolness er kodeordet for Sebastian fra Skælskør, der ankommer med sæsonens mest afslappede attitude og synger reggae, mens Kenneth er mere shaky og slås ihærdigt med at leve op til selveste Elvis Presley. Helena overvinder sin sceneskræk og Christina byder på en hyldest til sine afdøde forældre med Queens “The show must go on”.