Danmarks største og mest underholdende sangfest er tilbage, hvor nye, håbefulde sangtalenter skal stå ansigt til ansigt med 100 sangkyndige dommere, når de kaster sig ud i alt fra klassiske sjælere til ny dansk rock. Christopher Læssø er tilbage som vært, og i spidsen for dommerpanelet står Joey, der er klar til at byde alle de nye deltagere velkommen. I sæsonpremieren får tårerne frit løb hos både sangere og dommere, og især Joey og hans mor Lupe Moe bliver dybt berørte over sangen ”Er der nogen i himlen”, da de for nyligt mistede nære familiemedlemmer.