Det spidser for alvor til, i det sidste program før finalen, hvor kampen om en plads i Top 3 er den ultimativ hårdeste nogensinde. Vært Christopher Læssø guider os gennem den formidable underholdning, når der kommer fuld power på poppalletten, og Myra river De 100 dommere rundt, mens Lars synger Seebachs stjerner helt op under himlen. Helle fra Odense er bare glad for, at nogen gider lytte på hende, og Tim giver den fuld gas i soul skoene. Én af dem gør det endda så overbevisende, at holdkaptajn, Mette Lindberg, og alle 100 dommere kommer op af stolene.