Kom helt tæt på den tidligere fodboldspiller og landstræner Morten Olsen i Michael Meyerheims varme og åbenhjertede portræt af fodboldlegenden. Morten Olsen åbner op i sit hjem i Bruxelles, hvor han fortæller alle historierne om sin imponerende karriere. Hør blandt andet om, hvorfor træneren takkede nej til chancen for at deltage ved VM i Rusland som landstræner for Australien, og hvilken oplevelse, der for alvor satte gang i karrieren. Du får også fortællingen om dengang Morten Olsen sagde nej tak til trænerjobbet i en af verdens mest eftertragtede klubber - fordi han ikke kunne få sin hund med. De to herre tager også et smut ind til Bruxelles og udforsker byen, som Morten Olsen nu kalder hjem.