Konfirmationen er livets første store fest, og kjolen skal naturligvis passe perfekt til lejligheden! I "Say Yes To The Dress - Konfirmation" er vi med, når tre unge konfirmander skal vælge deres kjole forud for den store dag. Amalie går på julemærkehjem, og hun er spændt på, om hun har tabt sig nok til at kunne passe drømmekjolen. Masja ønsker sig til gengæld den kjole, som hun har gået modeshow i tidligere, men er det også den rette kjole til en konfirmation? Og synes mor, at den er fin nok? Se om det lykkes de unge piger at finde den perfekte konfirmationskjole, som både pigerne selv og deres familie og venner kan lide!