I første program handler det om Margrethe den 2.s navnesøster, som regerede i middelalderen. Margrethe den 1. var en genial politisk statsmand og strateg, som formåede at samle Danmark, Norge og Sverige i ét rige. Hun levede i en tid, hvor pesten, krige, sørøvere og kriser hærgede landene, men hvor kvinder rent faktisk kunne opnå religiøs, kulturel og politisk magt.