Tinder, Facebook og Instagram bliver flittigt brugt, når Mikkel på 21 leder efter piger. Da den smukke Katarina kommer til byen, arrangerer han hurtigt en date for at se, om hun kunne være noget for ham. Stine bliver snart 30. Hendes sparsomme fritid bliver ikke spildt i jagten på manden i hendes liv. Hun har flere tinderdates om ugen, og måske bliver det den romantiske Daniel, som lever op til forventningen om kærlighed ved første swipe. I Nordsjælland kæmper Eva på 33 år med den overfladiske og objektive kommunikation i moderne dating, men da hun mindst venter det, får hun en venneanmodning fra Jacob på Facebook.
Hvordan formår Kim på 26 år at skille sig ud fra mængden, så han kan få Heidi med til en romantisk dag ved vandet? Frank inviterer Eva på 33 ud, og selvom han ikke ved første øjekast er hendes type, får han mulighed for at vise, om han skulle være manden, som hun har ventet på så længe. Stine matcher med en fyr fra London. Efter flere ugers korrespondance, kommer han nu til København. Han skal bo hos hende. I 3 hele dage! Alle fingre er krydset for, at kemien også er med dem, når de mødes ansigt til ansigt.
Heidi på 39 år leder ikke efter kærlighed, men sex. Gerne med dem, som hun kalder for hundehvalpe – mænd i 20’erne. Så da Mick på 25 år inviterer hende ud, siger hun ja. Mikkel og Kim skal i byen. Med en gruppe på Tinder Social vælter det ind med flere matches og beskeder, end de kan overskue. Stine tager hjem til sin mor og mormor, hvor de nysgerrige damer prøver kræfter med Tinder. Eva på 33 år skal på date og tror stadig på muligheden for at finde en mand, som ikke er træt. Mikkel falder over den veltrænede Karina på facebook. Selvom hans åbningsbesked ikke falder i Karinas smag, får han alligevel en date i hus. Og for første gang i meget lang tid er Mikkel nervøs – for måske er Karina noget særligt?
Peter Martin på 42 år har det svært på det moderne datingmarked og kæmper med at finde hoved og hale i swiperkulturen. Hans datter og søster giver ham et kærligt skub bagi. På Facebook får han kontakt med Tanya. Helt nervøs kører han til København for at møde hende. Kim skruer helt op for charmen og inviterer Heidi på anden date i Dyrehaven med picnickurv og solnedgang. Stine har det svært. Hun lukker ned for en gammel flamme og swiper videre i jagten efter ham, som skal opfylde prinsessedrømmen. Måske hedder han Simon? Han inviterer hende i hvert fald ud, men findes der en mand, som kan leve op til Stine forventninger?
Maibritt på 32 år har været single i 6 år. Hun er nu endelig klar til at date igen, så hun opretter sin første profil på Tinder. Her finder hun et spændende match, som inviterer hende til Århus på en rigtig Tinderdate. Kim er forvirret over, hvilken slags pige han leder egentlig efter. Han er træt af den overfladiske datingverden, med flotte facader og falske smil. Alligevel går han på date med Louise, som han har fundet på Instagram. Peter Martin har ikke været sammen med en kvinde i over to år. Han er derfor noget ude af sin komfortzone, da han skal på mødes med Tanya, som han har skrevet med på Facebook.
Mikkel på 22 år kan ikke slippe Karina efter deres kaffemøde i Sorø. Hun vil heldigvis gerne ses igen. Denne gang slår det gnister, så Mikkel behøver måske slet ikke sin Tinder-konto længere. Heidi på 39 år er ved at tage billeder til sin blog HunDragen, da en fyr skriver til hende. Skal hun takke ja til den uforpligtende og tiltrængte rusketur, som han tilbyde hende? Eva på 33 år har indset, at hun må kikke indad for at finde kærligheden. Hun kan ikke forvente, at der kommer en prins forbi og redder hende. Hun kikker forbi Singlelandet, mest for hyggens skyld. Der dukker Thomas op. Han er helt anderledes, end mange af de seneste fyre, hun har mødt, er. Hun siger derfor ja, da han inviterer hende med på Bakken.