Lars Løkke har som Fugl Føniks rejst sig fra asken som den uofficielle statsministerkandidat af Danmark - i hvert fald så længe fortids-Lars ikke kommer og spænder ben for nutids-Lars. Imens raser utrygheden i vaskekældre landet over, hvis man lytter til statsministerens evidensbaserede undersøgelse af sagen. Mindre trusler - som angreb på nationens sikkerhed - lurer da også fra øst, men det kan heldigvis løses med kontanter og stearinlys. Værre ser det ud med klimaet, der konstant kommer bag i krise-køen, fordi politikerne insisterer på, at danskerne ikke må mærke, at den findes.